Det er forår, sol og bagende varmt udenfor lige nu. Jeg elsker når det for alvor bliver varmt, og man kan nyde solensstråler uden at være pakket ind i bunker af tøj. Det motivere mig meget, at oppe i træningenstøjet og løbe lange ture når solen skinner. Men så er alt det positive også sagt. Det er ikke for sjov, at foråret også bliver kaldt det forsømte forår blandt landes studerne. Jeg er selv en af dem der bruger mange timer foran computeren i øjeblikket. Jeg er mere eller mindre begravet i uni-bøger, notater og tomme kaffekopper, da jeg skal aflevere min hovedopgave her om små 2 uger. Stres? Helt sikkert. Men alligevel har jeg nu, efter 4 uger skrivning,...

Vi ser det over det hele, i bladene, Instagram, Facebook, på arbejdet osv. Det perfekte liv er blevet et mål, en selvrealisering, et suk efter bekræftelse i, at man lever op til samfundet ønske om det perfekte. Hvis et profilbillede ikke har flere end 20 likes, sletter man det, og smider et nyt op, i håb om, at det måske behager ens ’vennekreds’ mere end det forrige. Et spørgsmål dukker op i mit hoved igen og igen. Er alt dette ikke bare et nyt udtryk for mangelende selvtillid, eller er det snare et desperat råb om opmærksomhed? Flere og flere unge rammes af depression, angst og spiseforstyrrelse. Spørge man de uge selv skyldes det, fordi de følger sig som intet...